Nærdødsoplevelse – en gave til livet

Døden - Det største tabu, frygten, sorgen, hvor går rejsen hen når livet tager sin afslutning, hvordan ser der ud på den anden side?

Fredag d. 13. november 1981 havde jeg den smukkeste rejse, jeg oplevede døden, jeg mødte det sted som jeg beskriver som ”mit paradis”. Døden er ikke smertefuld, den er fredelig, stille, smuk.

18 år gammel, fastklemt under hjulet på toget, smerterne var ulidelige, kulden enorm, jeg kunne ikke komme fri, jeg mistede blod, jeg var midt i min sværeste livskamp overhovedet.

Døden blev min redning, i stedet for at gå i panik over de voldsomme smerter, der var forbundet med at få knust min arm, kom jeg på rejsen til ”paradis”, en rejse der gjorde, at jeg kom tilbage til livet.

Her 42 år efter ulykken, står rejsen til "Paradis" så klart for mig indeni. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at min nærdødsoplevelse har gjort mig til det menneske jeg er i dag, det at jeg har haft modet til at rejse mig igen og igen, i de livs øjeblikke hvor tilværelsen forandrer sig i et splitsekund.

Om nogen så elsker jeg livet, jeg er dybt taknemmelig for hver eneste dag jeg har fået foræret. Hver dag er en gave, og som menneske føler jeg, at jeg har forpligtelser til at leve mit liv, såvel med glæder som udfordringer.

Foredraget er den største kærlighed til livet. Kom og hør Johnnys historie om mødet med sin egen død

 

Fredag d. 9. februar 2024 kl. 13.00 i DGI-HUSET i Vordingborg.

 

Pris kr. 99,- , der serveres en kop kaffe, te og en småkage.

 

Tilmelding senest den 2. februar 2024. Pladsen er din ved tilmelding til lone@lonerytsel.dk og  betaling til mobilepay nummer 26209967 

 

Om Johnny

Mit navn er Johnny Sort Jensen, gift, far til 4 og 6 børnebørn. Handicappet, eliteidrætsudøvere på lige fod med ikke handicappede. Foredragsholder, ildsjæl, brænder for at mennesker ikke skal føle sig ensomme.

Modtager af idrætspriser, ildsjælepriser, handicappriser mm.