Til inspiration - fællessang og pårørendetilbud i Vordingborg kommune
Andre aktiviteter i Vordingborg kommune, herunder blandt andet fællesang, samværscafe og pårørendetilbud.
Fællessang i Vordingborg for demensramte borgere og deres pårørende
Hver den første onsdag i måneden kl. 10.
Næste gang onsdag den 3. juni 2026
Vi synger sammen og bliver lidt klogere på sangene fra Højskolesangbogen, inden vi synger dem.
Det er et tilbud, der styrker hukommelsen, skaber nærvær og vækker gode minder gennem fællessang.
Fællessangen ledes af organist Martin Valsted, gymnastikinstruktør Dorte Sandbirk og sogne- og demenspræst Lisbeth Sinnet Froholdt.
Efter fællessangen, der varer en times tid, trakteres der med kage og kaffe i kirkens caféhjørne.
Tilmelding ikke nødvendig. Mød bare op.
Gratis.
Pårørendetilbud i samarbejde med sognepræst og Ældre Sagen
(kopi fra Vordingborg kommunes hjemmeside)
Dette er et tilbud for dig, der er pårørende til en nær, der har demens.
I gruppen lytter vi til hinanden og taler sammen, både på tomandshånd og i gruppe.
Vi taler om erfaringer og oplevelser, som I bringer med. Gruppen hjælper hinanden gennem samtaler, der løsner op for den sorg og afmagt, som du står i.
Du vil opleve en gruppe med genkendelse og forståelse for din situation. Alle står i det samme, og det er en hjælp i sig selv. Det vil derigennem blive lettere for dig, at håndtere de situationer, som du står i til hverdag.
Der er to pårørendegrupper at vælge mellem:
- Pårørendegruppen i Stensved
mødes den sidste tirsdag i hver måned – i tidsrummet 13.30-15.00
Adresse: Sognegården, Vestenbækvej 2, 4773 Stensved.
Denne gruppe ledes af sognepræst Lisbeth Sinnet Froholdt.
- Pårørendegruppen i Stege
mødes den 3. tirsdag i måneden i tidsrummet kl. 16.30-18.00
Adresse: Ældresagens lokaler, Peblingerende 7, 4780 Stege.
Denne gruppe ledes af sognepræst Lisbeth Sinnet Froholdt
Tilmelding: Inden du starter i gruppen, kontakt sognepræst Lisbeth Sinnet Froholdt tlf. 40 35 17 51 eller mail lsf@km.dk.
Samværscafe for borgere med demens og pårørende - med Ældre Sagen
(kopi fra Vordingborg kommunes hjemmeside)
Det tilbud er for borgere med demens og deres pårørende, hvor du kan komme og hygge dig med ligestillede.
Samværscafeen giver blandt andet mulighed for, via fællesskabet, at skabe glæde og bevare en god og aktiv hverdag, samt danne relationer og netværk.
Samværscafeen tilbyder forskellige aktiviteter f.eks. hyggeligt samvær, gåture, sang, spil og udflugter.
Der er to samværscafeer at vælge mellem:
- Samværscafe i Stege
åben den første tirsdag i hver måned 15.30-17.30
Adresse: Ældre Sagens Hus, Peblingerende 7, 4780 Stege
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontaktpersoner: Elisabeth Øie Eriksson, tlf.: 51 81 50 04;
Lena Henriksen tlf.: 52 38 36 36;
Marianne Früst Rasmussen tlf. 20 92 81 13
- Samværscafe i Stensved
åben den første torsdag i hver måned kl.14.00-16.00
Adresse: Sognegården, Vestenbækvej 2, bygning 4A, 4773 Stensved
Tilmelding til Lene Carlsen, tlf.: 61 77 67 93