Julekalender 2025

Invitation til at skrive en lille historie i vores julekalender 2025.

STATUS pr. 2. maj 2025


I år har vi en plan om at skrive en julekalender sammen med vores mange kursister, forfattere og kommende forfattere.

En bog med 24 historier, som kan læses hver dag i december, eller måske bruges til at skabe en ny tradition med at læse op for hinanden , for måske at kunne få en lille pause i juletravlheden.

Historierne skal være på 700-1000 ord. Gerne med nisser og trolde, men også gerne hverdagshistorier med juletraditioner, julestress, familieoplevelser, traditioner eller ændrede traditioner.

Måske også gerne små noveller, og også digte, Men under alle omstændigheder, skal de ende godt, selv om der er udfordringer undervejs. Og måske også gerne lidt filosofering over julen og lidt stof til eftertanke. Eller måske noget helt andet. Jeg er åben for andre ideer. 

 

Deadline for at sende tekster bliver 1. juni 2025, så julehistorien er klar inden, vi går på sommerferie.

 

Men jeg vil gerne bede om, at få historierne løbende, og det er muligt at sende flere historier.

Teksterne forventes at være korrekturlæst, men der er MÅSKE mulighed for enkelte at få hjælp hos Sandvig Folkeoplysning, eller selv benytte ChatGPT. 

Der vil vil være mulighed for at lære, hvordan man kan benytte ChatGPT til korrekturlæsning for 175 kr. mandag den 24. februar 2025 kl. 12-15 med Lene Holm Hansen i DGI-huset. 

 

Forventer udgivelse og reception den 30. oktober 2025 - i DGI-Huset i Vordingborg - kl. 13-17. 

 

Mulighed for at tage andre udgivelser med og sælge, fordi vi har mulighed for at invitere flere udover os selv. (En lille minimesse).

Som den sidste Antologi, er der ikke mulighed for honorar, men 2 gratis bøger og flere eksemplarer til en nedsat pris. 

Jeg skriver ud igen, når der er nyt. 

I mellemtiden vil jeg ønsker jer god fornøjelse med at skrive en god julehistorie. 

 

Og jer, der har lyst til at være med, må gerne tilmelde jer så hurtigt, som muligt, og meget gerne sende historien, så snart den er færdig.

 

Tilmelding til lone@lonerytsel.dk

 

Der er allerede mange tilmeldte og flere tekster er allerede sat op, men der er plads til flere.