Slip nogle bekymringer

Nogle bekymringer er faktisk gode - de er advarselssignaler, som fortæller, at her skal der måske handles.

 

Det er vigtigt at skelne mellem de gode og de bekymringer, der bare belaster vores humør og krop, som Mona Hvid kalder spild-af-tid-bekymringer eller falske bekymringer.

Mona Hvid har trænet meget i ikke at bekymre sig unødigt. Denne dag får du en værktøjskasse med et koncentreret sammendrag af hendes og andres erfaringer med at tackle bekymringer - og der bliver også tid til at grine af bekymringer.

 

Torsdag d. 17. marts kl. 13.00-14.30

 

Pris kr. 110,-

 

Tilmelding på mail info@sandvig-folkeoplysning.dk (skriv navn, adresse, postnr/by, tlf.nr. og  fødselsdato)

 

Mona Hvid har arbejdet i mange år som konsulent for lokalområder og virksomheder - ofte med fokus på, hvordan tackler vi de store forandringer og samtidig skaber trivsel.

Hendes fokusområder er nu

-  lære fra sig at komme i gang med at skrive. Ofte med udgangspunkt i hendes bog: "Skriv dit (voksne) barns bog, det er ikke for sent"

- inspirere til at skabe et godt liv, som rask, som syg, som pårørende, som pensionist, hvor hendes undervisning tager udgangspunkt i hverdagen med dens glæder og genvordigheder. 

 

Udover at bidrage til artikler i flere antologier er hun i gang med at skrive to bøger: 

"Du må LEVE med det" om at blive syg og blive ved med at være det - udkommer ultimo 2022

 "Nyt liv i foreninger" om at skabe fornyelse i ForeningsDanmark - udkommer april 2022

 

Se mere på www.monahvid.dk

 


 

PRESSEMEDDELSE februar 2022

 

Slip nogle bekymringer

 

”Hvordan har du det, Mona?” spørger en sygeplejestuderende, mens hun giver mig noget ekstra smertelindrende. Jeg ved godt, at hun spørger til, hvordan jeg har det psykisk nu, hvor jeg bliver undersøgt for en meget alvorlig sygdom - en diagnose med ringe fremtidsudsigter.

”Jeg har det godt! Jeg har besluttet, at jeg ikke vil bekymre mig, før jeg ved om, der er noget at bekymre mig for”

”Hvordan kan du det?” spørger hun forundret.

 

Det kunne Mona Hvid ikke svare på den nat. Det var heller ikke helt klart for hende selv, hvordan hun gjorde. I de mellemliggende 3 år har hun trænet i at bruge sine bekymringer bedre. Det er muligt at få et kig ind i de metoder, hun bruger, når hun underviser i DOF Sandvig den 17. marts.

 

Gode og mindre gode bekymringer

”Nogle tror, at man altid skal undgå at bekymre sig” fortsætter Mona Hvid, ”Nogle bekymringer er meget vigtige - de råber os op, når der er noget, som vi skal gøre noget ved f.eks.når en sabeltiger er ved at snige sig ind på os. Mens andre bekymringer bare er spild af tid, og som kan skade os. Der er meget ”underholdning” i bekymringer - både når man taler med andre, men også ens indre dialog. Hvis man keder sig, så skal hjernen nok hurtigt finde et myg, som man ved hjælp af sin bekymringsmuskel kan få til at vokse, måske ikke til en elefant, men noget meget større.”

 

Kan bekymringer skade os

”Ja, absolut” svarer Mona Hvid meget hurtigt. ”For det første betyder det noget for vores humør, og det er vigtigt. Men de færreste ved, at bekymringer stresser kroppen. Vores ur-hjerne kan ikke kende forskel på, om der er en reel fare, eller det bare er noget, vi tænker. Vi har jo et fantastisk immunforsvar, som går i gang, når vi er i fare. Kemikalieproduktionen går i gang, og hjernen skynder sig at producere adrenalin og kortisol, som sendes ud i hele kroppen. Det er ganske glimrende i en kort stund. Men er disse kemikalier for længe i kroppen, så kan det skabe inflammation. De fleste kroniske sygdomme er ledsaget af inflammation: gigt og andre autoimmune sygdomme, sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, kræft, demens m.m. Så det er ikke ligegyldigt, hvad vi gør, hverken som rask eller syg” Mona Hvid har en autoimmun sygdom, hvilket har motiveret hende til at dykke ned i arbejdet med at bekymre sig.

 

Mona Hvid vil dele ud af sin viden om, hvordan man træner sin bekymringsmuskel - både fysisk (hvor det mest enkle er at bruge sin vejrtrækning) og ved hjælp af sine tanker og følelser.
”Men man får ikke en veltrænet krop ved at høre om, hvordan man gør eller ser TV. Det kræver træning - sådan er det også med bekymringsmusklen - men jeg håber, at flere bliver inspireret til at træne for at få det bedre - både psykisk og måske også fysisk” slutter Mona Hvid.