Yoga og mindfulness

Nyd et frirum med stille tid og fordybelse, hvor du blidt guides igennem øvelser , primært yin yoga men også mere styrkende og dynamiske øvelser fra hatha yoga, samt meditation, afspænding og åndedrætsteknikker.

Yin yoga er en blid og meditativ yogaform som:

  • Strækker og blødgører bindevæv og muskler, styrker led og skaber mere mobilitet
  • Påvirker kroppens evne til at give slip på spændinger og stagnation
  • Beroliger nervesystem og åndedræt, og kan virke stressreducerende
  • Skaber energi og bedre flow i kroppen. 

De lange stræk og rolige overgange med fokus på mentalt nærvær og den nænsomme tilgang til krop, tanker og følelser, skaber plads til at krop og sind kan finde ro og slippe såvel fysiske som psykiske spændinger.

De fleste stillinger foregår liggende eller siddende og kombineres med åndedrætsøvelser, afspænding, meditation, og mindfulnessøvelser. 

Du vil på kurset lære nogle af de grundlæggende principper og stillinger indenfor særligt yin yoga og mindfulness, og hvordan du selv kan tilrettelægge egne træningsforløb hjemme også efter endt forløb.

Kurset er for alle - begyndere og øvede

 

Underviser

Jeg er uddannet yogalærer i Yin- og Hatha yoga, samt mindfulness- og pilatesinstruktør, og har i mange år undervist og arbejdet med træning og sundhed, samt coaching og stresshåndtering. 

Jeg tilbyder workshop i bl.a. DGI huset i Vordingborg, både som eneundervisning og på hold, samt kører ud til private og virksomheder.

Hvis du er interesseret i at høre nærmere så skriv på info@sandvig-folkeoplysning.dk.

 

Tine Rytsel

Tine Rytsel