Nyheder

Her finder du alle vores spændende nyheder og relevante opslag. 
Følg os også på Facebook og / eller tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Nyhedsbrev juni 2022

 

 

Inspiration, nye fællesskaber og spændende oplevelser

 

 


Sommer, sol og ferie nærmer sig og vi har nogle spændende og udendørs aktiviteter her i juni måned - Skrivekurser i naturen, sommer "drop in" yoga, tema workshop og et spændende foredrag om bæredygtighed, se mere længere nede i nyhedsbrevet.

Vi er desuden i gang med at planlægge næste sæsons arrangementer og har I den forbindelse brug for din hjælp. Vi ønsker at vores aktiviteter skal inspirere med gode råd, ideer, lærerige oplevelser, fællesskaber og ny viden både indenfor emner, der er interessante for os, og som vores dygtige lærere brænder for at formidle, men også hvad der er relevant for dig som modtager. 

Vi har oprettet en lukket gruppe på Facebook, en slags "online cafemøder",  og forestiller os at gruppen kan bruges til at inspirere, stille spørgsmål, give gode råd og måske fortælle historier, alt er muligt og kunne blandt andet være følgende:

  • Anmeldelse af bøger, egne eller andres
  • Billeder og beskrivelse af favoritsteder, oplevelser mm.
  • Information om relevante arrangementer i nærområdet
  • Historiefortælling og sparring ift. skrivning
  • Billige og / eller sjove ferieoplevelser
  • Gode råd om sundhed og personlig udvikling
  • Tanker om livet generelt
  • Ønsker og ideer til fremtidige kurser og foredrag

Det er selvfølgelig et kriterie at man altid holder en god tone og ikke nødvendigvis betragter de opslag der bliver lagt op, som kilde til (kritisk) debat, men mere som inspiration for dem, der finder det relevant.

Vi håber meget I vil være med i gruppen og at I har lyst til, enten i gruppen eller via mail, info@sandvig-folkeoplysning.dk, at komme med ønsker og ideer til fremtidige kurser.

Facebook gruppen, som er lukket findes her

Der findes også en åben Facebook gruppe der er tilknyttet siden, som er åben og offentlig for alle, den er I selvfølgelig også velkommen til at benytte jer af, klik her 

PS Husk vi igen i år afholder arrangementet ORD PÅ NYORD, lørdag d. 9. juli, nærmere info kommer ud senere.


God sommer, håber vi ses
Sandvig Folkeoplysning

 


Arrangementer i juni måned


7. juni - Sommer yin yoga
Nyd et frirum med stille tid og fordybelse, hvor du blidt guides igennem øvelser fra yin yoga, meditation, afspænding og åndedrætsteknikker.

Tirsdage kl. 10.30-12.00 i hele juni måned i DGI huset i Vordingborg

Kr. 60,- pr. gang eller 200 kr. for alle 4 gange (7. juni, 14. juni, 21. juni, 28. juni 2022)


8. juni - Workshop Vælg selv tema

Trivsel trods udfordringer.

Har du lyst til at høre om, hvordan du kan skabe dig et godt liv på trods af sygdom eller smerter?

Indholdet vil variere afhængig af, hvem underviseren bliver, men hovedtemaet bliver:

Trivsel, livskvalitet, accept og taknemmelighed.


10. juni - Skriveværksted i naturen

Et skriveværksted for alle der elsker at skrive, og benytte naturen som inspirator.

Kom og vær med d. 10. juni kl. 12.30 i Sandvig

Kr. 60,-

 

16. juni - Lev livet godt og bæredygtigt
Foredraget giver den nyeste viden og masser af konkrete forslag til at leve bæredygtigt. Forslagene spænder vidt, lige fra hvad man kan gøre uden at rejse sig fra lænestolen, til at bruge sin fritid på bæredygtige, sociale aktiviteter.

Foredraget afholdes i Sandvig 16. juni kl. 17.00-18.30

Pris kr. 90,-

 


16 juni - Selvforkælelse, skriveøvelser og kreative udfoldelser 
Nu er der igen mulighed for at blive inspireret i et samvær med andre, der også har behov for bare at være og ikke skulle præstere noget, andet end at nyde det, og gøre, hvad du har lyst til et par timer om ugen.

Torsdage den 16. juni, 23. juni og 30. juni – kl. 10-13.

Underviser: Lone Rytsel

Pris: kr. 625 kr.

 
Tilmelding på mail info@sandvigfolkeoplysning.dk
(husk navn, adresse, postnr, by og fødselsdato)
 

Nyt fra stORDstrømmen

Interessegruppen stORDstrømmen har arrangeret et spændende kursus med børnebogsforfatter Laura Helena Pimentel Da Silva. 

For at deltage på kurset kræver det medlemskab af foreningen. Så hvis du bare nyder at skrive, eller måske selv er forfatter, kan du være med for bare 200 kr. om året. Kontakt Lone Rytsel og hør nærmere. Tlf 40426294 og lone@lonerytsel.dk 
 

SKRIV BØRNEBØGER SAMMEN MED LAURA HELENA PIMENTEL DA SILVA - onsdag 22. juni kl. 10-13 - DGI Huset i Vordingborg.

Laura fortæller:

Bøger har altid været en stor del af mit liv. Jeg har læst og skrevet, siden jeg var barn. Min debutbog udkom i maj 2018. Siden er det gået stærkt. Jeg har udgivet yderligere otte bøger i eget navn - herunder fire børnebøger - bidraget til et par antologier og været ghostwriter på to bøger.

Jeg har flere bestsellers bag mig og driver i dag mit eget forlag, Forlaget Leitura, og arbejder derudover som forfatter, foredragsholder og manuskriptkonsulent.

Privat er jeg gift og mor til fire drenge.

Med workshoppen bliver du klædt på til at skrive markedets næste gode børnebog.

Jeg giver dig effektive værktøjer til at komme i gang med at skrive og vejleder dig i at skrue en spændende historie sammen.

Dagen byder på forskellige praktiske øvelser, og vi kommer særligt til at arbejde med den gode idé, plot, målgruppe, dialog, komposition, genre(r) og manuskript optimering.

Alle er velkomne, men det er en fordel, at du har erfaring med at skrive.

Medbring egen computer, notesblok, kuglepen og et viskestykke, som vi skal bruge i en øvelse.

For at være sikker på en plads, anbefaler jeg, at beløbet på 200 kr. betales så hurtigt som muligt på - 0712 - 6277106254 - så du er sikker på at få en plads.

 



 

 

Se alle vores kommende aktiviteter

 

 

Sundhedsuge uge 32

En aktivitet i et fællesskab omkring naturoplevelser til gavn for mental og fysisk sundhed.

Målgruppen er for borgere i Vordingborg kommune, især borgere, der har behov for at forbedre deres mentale og fysiske sundhed uanset årsagen til det opståede problem.

Formålet er at forene deltagerne i et fællesskab omkring naturoplevelser. 

En mulighed for at opleve en uge, der er anderledes end dagligdagen og kan skabe en slags ”sommerferiestemning”, med nye bekendtskaber, masser af underholdning, spændende foredrag og oplæg om mental og fysisk sundhed, samt inspiration til at bruge naturen aktivt til gavn for krop, sind og sjæl.

Der vil være aktiviteter hver dag mellem kl. 10-14, samt en pause midt på dagen hvor man kan spise sin  medbragte mad og/eller gå en tur i Sandvigs flotte natur og evt. bade ved badebroen i havnen.

Du har mulighed for at være med i det hele eller udvælge efter interesse. Pris kr. 200 kr. for hele ugen, eller 30 kr. pr. modul / tema. (arrangementet torsdag er et heldags arrangement og koster derfor 60 kr.)

Det er muligt at købe kaffe og te.

Arrangementet er støttet af Vordingborg kommune til Sommerferieaktiviteter 2022 og foregår hos DOF Sandvig Folkeoplysning, Sandevej 3, Sandvig, 4735 Mern.

Tilmelding send en mail på info@sandvig-folkeoplysning.dk

 

Program for ugen

 

Mandag d. 8. august 2022

Kl. 10.00-11.30

Kl. 12.30-14.00

Skriv dig glad og brug naturen. Prøv at skrive små tekster på 100 ord.

Et oplæg af Lone Rytsel

 

"Caminoen kalder - natur, vandring og nye relationer. 65 år ingen hindring!"

Foredrag med Hanne Rita Andersen

Tirsdag d. 9 august 2022

Kl. 10-11.30

Kl. 12.30-14.00

Mad, mindfulness og nydelse.

Birgitte Flensholt sætter fokus på nydelse, nærvær og kunsten at spise mad og måltider mindful.

Når vi spiser for hurtigt og uopmærksomt kommer vi let til at spise for meget. Det kræver øvelse og opmærksomhed og spise med nydelse og nærvær.

Der er små godbidder og smagsprøver at øve sig på.

Du får viden, redskaber og mulighed for at opdage nyt hos dig selv.

Med konsulent Birgitte Flensbolt

Hvor er du fra, hvad har du med dig og hvor føler du dig hjemme.

For nylig blev Ulla Therkelsen spurgt, om hun føler sig mest hjemme i Århus, hvor hun er født og opvokset eller i Cannes, hvor hun bor nu?

Hun svarede helt kort. Jeg føler mig hjemme, der hvor jeg er.

Med ord og samtale inviterer Birgitte Flensholt på en tur ned ad Memory Lane, til hvor du kommer fra, hvad du har med dig og hvor du føler dig hjemme.

Med konsulent Birgitte Flensbolt

Onsdag d. 10. august 2022

Kl. 10-11.30

Kl. 12.30-14.00

"Strik dig glad".

Strik og håndarbejde i det hele taget er som en meditation. Det er rytmisk, kræver nærvær og er samtidigt meget belønnende, da vi kan se et direkte resultat af vores indsats. 

Undersøgelser antyder at der blandt mennesker, der laver håndarbejde af en eller anden art, er op til 20 % færre der rammes af stress og depression.  

 

 

 

 

Strik dig glad – fortsat

 

Jeg vil tale lidt om strikkekunstens historie, og vi skal strikke eller hækle lidt. Tag gerne dit eget projekt med, og ellers har jeg materialer med, så vi kan komme i gang. 

Alle spørgsmål til teknikker er velkomne.

Jeg hedder Katja Kongstad Mikkelsen, er 60 år og har strikket siden jeg var 5-6 år.

 

 

 

 

Torsdag d. 11 august 2022

Kl. 10-11.30

Kl. 12.30-14.00

Mindful Yin Yoga

En blid og meditativ yogaform, der blidt strækker og styrker bindevæv, muskler og led, samt påvirker sindets og kroppens evne til at give slip på spændinger og stagnation. 

Kom og prøv hvordan træningen kan virke stressreducerende og beroligende på dit sind og din krop, samt give fornyet energi.

Husk yogamåtte og tæppe

Med yogalærer Tine Rytsel

 

 

 

 

 

 

Brug naturen

Er naturen kun til at gå tur i, dufte til, bade i havet, eller lytte til dyrelivet? Eller kan det bruges til andet? Findes der drager? Er der guld for enden af regnbuen? Er der beskeder i stenene til mig? Kan træerne tale til mig? Hvilken stemme hører jeg, hvis jeg går ind i et med naturens lyde? 

Vi skal finde dine sten, og lave "Body, mind & soul" skulpturen, samt den sten med billed beskeden til dig. Jeg har det materiale der behøves, samt meget gamle pinde, som naturen har formet igennem måske 50 år, for at vise en del af naturens skatte kammer, og hvad dette kan bruges til. 

Vi starter og slutter af med en meditation. 

Med forfatter Lene Holm Hansen

 

 

Fredag d. 12. august 2022

 

 

Kl. 10-11.30

Kl. 12.30-14.00

Tankefeltsterapi – en helhedsorienteret/holistisk terapiform, der anvendes til at behandle forskellige former fir fysisk og psykisk ubehag, så kroppens selvhelbredelse kan få lov at gøre sit arbejde. Med tankefeltsterapeut Hanne Andersen

Se mere info her

 

Gå på ferieeventyr i dagligdagen

Slut ugen af med fortællinger og brug af eventyr.

Med forfatter Lone Rytsel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommer Yin yoga i juni måned

Yin yoga er en blid og meditativ yogaform, der blidt strækker og styrker bindevæv, muskler og led, samt påvirker sindets og kroppens evne til at give slip på uro, spændinger og stagnation.
Yin yoga kan virke beroligende på nervesystem og åndedræt og arbejder med blidt at blødgøre bindevæv, slippe stresshormoner og skabe mere energi og flow i kroppen.
De fleste stillinger foregår liggende eller siddende og kombineres med åndedrætsøvelser, afspænding, meditation, og mindfulnessøvelser.
Kom og prøv at være med, kurset er for alle
Kr. 60,- pr. gang
Der er yogamåtter i salen, men medbring gerne eget udstyr og et par tæpper
Tilmelding på info@sandvig-folkeoplysning.dk

Nye hold Tai chi september 2022

Østens svar på meditation, bevægelse, fitness, selvforsvar og styrkelse af sundheden og livsenergien - altså hele pakken samtidig.

Du får træning i Tai Chi, Qi Qong, Nei Gong, åndedrætstræning og meditation. Alt kan foregå stående eller siddende som du går og står. Ingen speciel påklædning, ingen redskaber, ingen vægte eller træningselastikker - du har det hele i din krop.

Tai Chi bygger på et spirituelt fundament med rod i den allertidligste kinesiske filosofi Taoismen og kendes måske bedst for sin form der udføres i slowmotion som en slags dans. Tai Chi er både sundheds forebyggende og healende træning og kampkunst på samme tid. Alle bevægelser kan anvendes som selvforsvar - og skaber balance mellem krop og sind der styrker åndedrættet, livsenergien (qi) og aktivere kroppens indre apotek og kraftværk.

Underviser -  Carsten Wang Jørgensen der har over 45 års erfaring i japansk og kinesisk kampkunst.

Kurset er for alle - begyndere og let øvede.

 

Nye hold september 2022 (dag og aftenhold)

 

Tirsdage kl. 10-12 (hensyntagende)

Periode 13/9 - 6/12 (12 gange i alt, ingen træning i efterårsferien)

Gratis prøvetime tirsdag d. 6/9-2022 kl. 10-12

Undervisningen foregår i Præstø multicenter (yogasalen)

Pris kr. 480,- (holdet er hensyntagende for dig med særlige behov / handicap)

Tilmelding og betaling senest 7/9-2022

 

Torsdage kl. 18-20

Periode 8/9-1/12-22 (12 gange i alt, ingen træning i efterårsferien)

Gratis prøvetime torsdag 1/9-2022 kl. 18-20

Undervisningen foregår på 1. sal i Kulturhuset Bernhard

Pris kr. 800,-

Tilmelding og betaling senest 2/9-2022

 

Skriv for nærmere info på info@sandvig-folkeoplysning.dk, eller kontakt underviser Carsten Wang Jørgensen på tlf. 61603405

Marie Grubbe - kvinde liv før og nu

Marianne Christensen forfatter og bosiddende i Vordingborg fortæller sin version af historien om Marie Grubbe og lægger op til debat om  kvinde liv før og nu. Hun fortæller om sit arbejde med at udvikle fortællingen.

 

Tirsdag den 22. november 2022 kl. 19.00 - Pris 75 kr. 

 

Oplægget / foredraget foregår Nørregade 18 i Vordingborg. 

 

Tilmelding senest 18. november på mail, info@sandvig-folkeoplysning.dk

Husk navn, adresse, tlf.nr. og fødselsdato

 

Min historie om Marie Grubbe - Marianne Christensen

Julehygge i december på skriveværkstedet

Skriveværksted i december med Lene og julehygge
Kom og vær med mandag d. 5.12.22 kl. 13, og fredag d. 16.12.22 kl. 13, begge gange er i Sandvig.
Den 5. vil jeg læse min magiske jule historie op, som er fra min kommende børnebog, og der ud fra, skal vi selv ind i magiens og fantasiens verden, og skrive vores eget juleeventyr.
Den 16. holder vi juleafslutning, men der kommer nok også lidt historie ind over, om 2022 og 2023, for et Nyt år nærmer sig, og et brugt siger farvel.
Energien var høj da vi sås i mandags, og vi havde en gæst ❤ Lone var med alle 2 timer som deltager ❤
På glædelig gensyn den 5. eller den 16.
Pris kr. 75,- pr. gang
Tilmelding på info@sandvig-folkeoplysning.dk

Selvudvikling - online forløb

Et kursus om Selvudvikling, der handler om at lære dig selv bedre at kende, og skabe forbedringer i dit liv ved at arbejde med dine tanker og din adfærd.

Kurset er for dig, der gerne vil ændre på dine tanker og dine handlinger i forhold til det liv, du ønsker.

Kurset foregår over 4 uger i en kombination af Zoom møder og online undervisning på mail.

Kurset starter og slutter med et zoom møde, men foregår derimellem udelukkende via mail korrespondance. 

I de 4 uger vil du kunne arbejde med forskellige emner, læse et oplæg og svare på nogle spørgsmål.

Hver opgavebesvarelse bliver kommenteret efterfølgende af en certificeret Life coach. 

 

Hvad kan du forvente af udbytte af kurset?

 

Du kan få en bevidsthed om, hvad der udfordrer dig og dermed skabe plads til en ny og mere hensigtsmæssig adfærd.

 

Du kan blive klogere på, hvad du ønsker i dit liv og få alternativer til at gå nye veje.

 

Hvilke emner vil du kunne arbejde med?

 

Emnerne vil primært handle om temaer, hvor du kan inddrage dine dagligdags problemstillinger. Kan være om børn, familie, relationer, økonomi, job, karriere, parforhold m.m.

 

 Alle undervisningsdage har specifikke temaer. Én opgave pr. uge.

 

Der vil være et oplæg og en øvelse hver uge.

 

Uge 1 -        Sæt mål og hold fokus i dagligdagen

                   Træf svære beslutninger og få mod til at handle

Uge 2 -        Stol på dig selv og din mavefornemmelse

Uge 3-         Vær tilstede i nuet og øv dig i bare ”at være”

Uge 4 -        Mistrivsel eller livsglæde

                   Taknemmelig og fokus på, hvad der virker og er positivt

 

Kurset indledes med et zoom møde, hvor vi taler om indholdet og det praktiske i forbindelse med læsning af oplægget og løsning af opgaverne, og afsluttes med et zoom møde, hvor vi evaluerer resultatet og evt. aftaler forlængelse.

Tilmelding senest 1. januar 2023 med start 9. januar 2023

Det første zoom møde aftales individuelt, når du har tilmeldt sig. Mødet søges så vidt muligt afholdt om dagen, hvis det er muligt, 

Selve undervisningen gennemføres med opgaver på mail. 

 

Kursusprisen er 150 kr.

 

TILMELDING KLIK HER - eller send en mail direkte til info@sandvig-folkeoplysning.dk

Husk navn, adresse, postnr./by samt fødselsdato og skriv hvilket hold du ønsker at tilmelde dig til. Du vil herefter modtage en bekræftelse på din tilmelding samt  betalingsoplysning.

 

 

Ugens forfatter

Vi har mange forfattere blandt vores undervisere, som vi gerne vil synliggøre ved at gøre dem til UGENS FORFATTER. De er alle spændende, inspirerende og motiverende at læse og blive undervist af.

Her kan du se, hvem de er, hvilke bøger de har udgivet, hvad de brænder for, og hvad de er i gang med for øjeblikket, og hvordan du kan finde flere oplysninger om dem.

Bogcafe og Ugens forfatter