Hvordan får du din bog ud at leve! - Debatøvelser
Formål
At styrke lokale forfattere og skrivende personers evne til at debattere og erfaringsudveksle om problematikker ved udgivelse og markedsføring. Formålet er at skabe fællesskab og bidrage til meningsfuld deltagelse og refleksion, samt fremme demokratisering af litteraturen.
Baggrund
Forskning viser at skrive styrker mental sundhed og livskvalitet. Stadigt flere engagerer sig i skriveprocesser, men mange færdige manuskripter forbliver i skuffen – ikke pga. kvalitet, men pga. stor usikkerhed om udgivelse og synlighed.
Der er et stort, uforløst potentiale i de personlige fortællinger, livsvisdom og stemmer, som aldrig når deres læsere. Det skaber frustrationer, og mange føler sig alene i et komplekst og foranderligt forlagslandskab. Derfor er der behov for et debatskabende rum, hvor erfaringer, tvivl, idéer og viden kan deles og udfordres.
Det er ikke tilstrækkeligt at kende vejen til udgivelse. Det er også nødvendigt at kende den sidste tredjedel af opgaven som forfatter: Hvordan opdager læserne min bog?
Målgruppe
Lokale forfattere og skrivende i alle aldre og stadier, som ønsker at udgive og nå ud – og som har behov for debat, sparring og fællesskab.
Struktur: 3 undervisningsdage + refleksionsperiode
Dag 1 – Vejen til en bog: muligheder og valg
- Foredrag
Introduktion til forskellige udgivelsesformer (forlag, medudgiverforlag, selvudgiver, print-on-demand).
- Provokerende debatoplæg
"Det er spild af tid at sende til etablerede forlag i dag – sandt eller falsk?"
- Deltagerdebat
I mindre grupper reflekterer og argumenterer deltagerne for, hvilken udgivelsesmetode, der matcher dem bedst – og får modspil på fordele og ulemper.
- Markedsføringslandskabet
Kort introduktion og fælles kortlægning af den store mangfoldighed af muligheder for markedsføring.
- Debatøvelse i grupper
Hvilke metoder og kanaler matcher dig og din bog – og hvorfor?
- Refleksionsopgave
Deltagerne vælger 1-2 metoder, som de vil undersøge og afprøve frem til næste møde.
- Fælles opsamling
Hvordan sparrer vi med hinanden indtil næste gang – metoder f.eks. via fælles gruppe på sociale medier og evt. valg af sparringspartner.
Deltagerne hjælper med at formulere centrale debatspørgsmål til artikler, der skrives løbende af proceskonsulent. Disse sendes undervejs til deltagerne for at styrke motivationen til at holde dampen oppe, samt offentliggøres via lokale og sociale medier.
Dag 2 – At sælge sin bog – og sig selv
- Foredrag
Introduktion til debat om markedsføring. Mentale barrierer i forhold til salg, og et kig på AI som hjælpemiddel.
- Debatcaféer
- Ud fra deltagernes spontane reaktioner på foredraget skabes debatcafeer. Det kunne være emner som:
- “Skal man markedsføre, hvis man hader at sælge?”
- ”Hvordan finder jeg veje til alligevel at gøre det? Både i mit indre og i praksis?
- ”Hvordan jeg bruge AI til dette uden at fjerne autenticiteten?”
Opsamling - Erfaringsfremlæggelse
I mindre grupper præsenterer deltagerne egne afprøvninger og opdagelser af de metoder, som de har afprøvet siden sidst. Her bliver rig mulighed for debat af barrierer, både personlige og tekniske, samt refleksion af succeserne, kombineret med inspiration fra dagens oplæg og de andre deltagere.
Opsamling: Hvad gik godt? Og hvor er der brug for mere inspiration til at komme videre.
- Mindset-rollespil eller mindset øvelser
Afhængig af behovene i gruppen laves enten mindset-rollespil, hvor deltagerne spiller sig selv, en skeptisk ven og en markedsføringsrådgiver eller deltagerne debatterer deres erfaringer med at arbejde med eget mindset og derved udarbejdes et fælles idekatalog til arbejdet med sit mindset.
- Der træffes aftaler om, hvordan jeg og vi arbejder videre, tester og deler erfaringer i perioden til vi ses igen.
- Opsamling
Deltagerne bidrager med ideer til artikler og debatindlæg ud fra:
- Hvad er det vigtigste, som du tager med fra i dag – hvordan kan andre få glæde af det?
- Hvilke emner f.eks. AI, selvpromovering og modstand mod synlighed er der brug for, at der skrives om?
Dag 3 – Det videre skridt: Debat om fællesskab og vedholdenhed
- Oplæg om at danne og drive netværk
- Netværksdebat
- Hvordan skaber man bæredygtige, lokale skrivefællesskaber?
- Hvilke behov har vi? Hvilke behov ser vi hos andre?
- Hvordan skaber vi netværk? Hvordan undgår vi, at det bliver sociale kaffeklubber? Hvilke konflikter kan opstå?
- Erfaringsopsamling på deltagernes afprøvninger
Metoderne til dette tilpasses ud fra retninger af afprøvninger, men med en fælles opsamling til debat og inspiration - Dilemmacase i grupper
"Du har udgivet bogen – men ingen køber den. Hvad nu?"
Debat om, hvordan holder jeg snuden i sporet og fortsætter.
- Planlægning af samarbejde
Deltagerne kommer med forslag til videre fællesskab og støttestrukturer – herunder, hvornår og hvordan inviterer vi andre med?
- Artikelforløb
Proceskonsulent samler debatter og refleksioner til artikler, der deles via medier – både lokale og sociale.
Metode
- Debatskabende undervisning med:
- Provokationer og holdningsudveksling
- Erfaringsbaserede drøftelser
- Dilemmadebat og rollespil
- Fælles kortlægning og afstemninger
- Skriftlig opsamling og videreformidling af deltagerindhold
Forventet effekt
- Deltagerne får indsigt og mod til at udgive og markedsføre egne bøger ud fra forskellige debatøvelser samt afprøvning af nogle af metoderne
- Der skabes nye lokale netværk og fællesskaber for skrivende
- Debatartikler og debatindlæg skaber ringe i vandet og giver skrivende en stemme i offentligheden
Onsdage kl. 13-16 i DGI- huset i Vordingborg – 11. juni – 20. august – 17. september 2025.
Undervisere
Proceskonsulent/forfatter og underviser Mona Hvid
Projektleder/forfatter og underviser Lone Rytsel
Tilmelding
Mail til lone@lonerytsel.dk